F.C. København x COPENHAGEN DISTILLERY
Byens hold har sammen med byens destilleri, Copenhagen Distillery, lavet Byens Gin som en hyldest til byen, og alt det der følger med. Vi har været på opdagelse og fundet noget af det, der er helt særligt for vores by. De store og de helt små ting. Byens rytme, mødet mellem mennesker og de små sprækker af insisterende natur, der skyder op imellem brostenene.
Lokal kvalitet fra Kløvermarken
Copenhagen Distillery er et prisvindende destilleri beliggende på Kløvermarken i København. Det er drevet af af en række eksperter indenfor spiritus, cocktails og events. De brænder alle for at levere den bedst mulige oplevelse fra åbning af en flaske til nydelsen af en lækker cocktail i et godt selskab. Copenhagen Distillery har været i gang siden 2014 og stræber konstant efter at finde råvarer, udvikle smage af højeste kvalitet. Alt er 100% økologisk og produceret mest muligt ansvarligt og bæredygtigt.