Du har opnået fri levering! Du er kun 850 kr fra fri levering!

Kurv 0

Du har opnået fri levering! Du er kun 850 kr fra fri levering!

Rabatkode
Total Gratis
  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Refusionspolitik

FORTRYDELSESRET OG RETURNERING

Du har 14 dages fuld fortrydelsesret ved køb af varer på FCKFanshop.dk. Vær dog opmærksom på, at enkelte varer er undtaget fortrydelsesretten – se nærmere herom nedenfor. 

Fortrydelsesfristen regnes fra den dag, hvor du modtager din ordre.

Ønsker du at returnere en vare i vores fysiske butik, skal du fremvise en kvittering på købet. Varen skal returneres i samme stand som ved købet, og alle prismærker mv. skal fortsat sidde på varen.

Ønsker du at sende en vare retur, kan det nemt gøres via vores returportal. Vi opkræver et gebyr på DKK 45 for brug af vores returportal, der automatisk fratrækkes det refunderede beløb. Varen skal returneres i samme stand som ved købet, og alle prismærker mv. skal fortsat sidde på varen.

Alternativt kan du meddele os din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring. Erklæring kan sendes til shop@fckfanshop.dk. Du kan benytte standardfortrydelsesformularen der er vedlagt forbrugerbeskyttelsesloven som bilag 3, men det er ikke obligatorisk. Formularen kan findes hos retsinformation.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give tydelig meddelelse herom. Det betyder, at F. C. København ikke er forpligtet til at tilbagebetale pengene til dig, før F. C. København har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Dette gælder, selvom en uafhentet vare automatisk er leveret tilbage. F. C. København modtager ikke forsendelser pr. efterkrav.

Forventet ekspeditionstid er 5-7 dage, herefter kan der gå op til 5 arbejdsdage, førend refunderingen kan ses på din konto.

VARER UNDTAGET FORTRYDELSESRETTEN

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

  • Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, herunder spillertrøjer med påtrykt navn og nummer eller autograf mv.

  • Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.

VARENS STAND VED RETURNERING

Du hæfter alene for eventuel forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer. Du vil derfor normalt hæfte for pletter, lugt af røg eller sved, ridser eller manglende emballage, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord håndtere varen på samme måde, som du ville i en fysisk butik.

Hvis varen er håndteret udover det, der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, betragtes den som brugt, og du hæfter for en eventuel værdiforringelse. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet alene får en del eller ingenting af købsbeløbet retur. Refusionen afhænger af varens handelsmæssige værdi på tidspunktet for modtagelse af den returnerede vare. Du har en generel forpligtelse til at håndtere og besigtige varen med behørig omhu. Du hæfter dermed for en værdiforringelse, som skyldes din uagtsomhed eller manglende omsorg.

TILBAGEBETALING

Ved tilbagebetaling refunderes beløbet til det betalingskort, der blev anvendt ved købet. Bemærk, at der kan gå op til 5 arbejdsdage fra, at F.C. København har modtaget og behandlet returneringen, før pengene er tilgængelige på din konto.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som F. C. København tilbyder. Du afholder selv udgifter til returnering af varen ved fuld fortrydelse, og disse omkostninger refunderes ikke.

Ved delvis fortrydelse af et køb, tilbagebetales leveringsomkostninger ikke.

REKLAMATIONSRET

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Du kan vælge mellem afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet afhængigt af den konkrete situation.

Reklamationsretten gælder ikke skader eller lignende, der er opstået som følge af forkert håndtering af produktet mv.

F.C. København dækker returneringsomkostninger i forbindelse med reklamation i rimeligt omfang.

Varer, der returneres som følge af reklamationsretten, skal returneres via F. C. Københavns returportal eller afleveres i F. C. Københavns fysiske butik. Du skal kunne fremvise en kvittering som dokumentation for dit køb.


 >> Læs de fulde handelsbetingelser her.