Juridisk meddelelse
Disse handelsbetingelser gælder for produkter, herunder både varer og tjenesteydelser, købt via FCKfanshop.dk.
Ved handel på denne hjemmeside accepterer du nedenstående betingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler hos os.
GENERAL INFORMATION
F.C. København P/S (CVR-nr. 43 95 21 61), beliggende på adressen Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København Ø.
F.C. København P/S vil i det følgende blive refereret til som ”F.C. København” og/eller ”FCK”.
INFORMATION PRISER
Alle priser på FCKFanshop.dk er faste og angivet i danske kroner (DKK), inklusiv moms, hvor dette er relevant. Den pris, der fremgår af FCKfanshop.dk, er prisen for varen, du skal betale.
EU
Ved salg til private i EU udgør prisen for varen den faste pris, der fremgår af FCKfanshop.dk. Momsen afregnes i henhold til gældende momsregler i dit leveringsland, uden at prisen på varen ændres for dig.
Uden for EU
Ved salg til private uden for EU (herunder Grønland og Færøerne) er varen momsfritaget i Danmark. Prisen for varen er dog fortsat den salgspris, der fremgår af FCKfanshop.dk. Du er selv ansvarlig for betaling af eventuelle told- og importafgifter i modtagerlandet.
INDGÅELSE AF AFTALE
Alle oplysninger om varer på FCKfanshop.dk er alene en opfordring til at afgive tilbud. Ved køb af varer, accepterer du, at din bestilling er et tilbud om at købe de produkter, der fremgår af din ordrebekræftelse. Alle købsordrer er betinget af vores accept, og vi forbeholder os retten til til enhver tid at afvise at acceptere en ordre uden erstatningspligt over for dig eller eventuelle tredjeparter i følgende tilfælde:
- Produktet er udsolgt eller ikke længere tilgængeligt.
- Din betaling ikke kan godkendes.
- Oplysninger om produktet indeholder en åbenlys fejl, som f.eks. en forkert pris eller en ukorrekt beskrivelse.
- Ordren ikke kan behandles på grund af tekniske problemer.
Hvis din ordre ikke accepteres, forbeholder vi os retten til at annullere den uden at pådrage os erstatningsansvar over for dig eller en tredjepart. Ved annullering af din ordre, vil du blive refunderet som beskrevet i afsnittet om ”Tilbagebetaling”.
Den e-mail, du modtager med ordrebekræftelse og oplysninger som ordrenummer, pris og leveringssted, er ikke en accept af din ordre. Accept af din ordre sker først, når du modtager en e-mail fra os, der bekræfter, at produktet er afsendt fra vores lager, eller når du modtager en bekræftelse på, at produktet er klar til afhentning.
KVITTERING
Når ordren sendes fra F.C. København, vil en kvittering blive sendt til din e-mail og/eller vedlagt sammen med produkterne. Kvitteringen fungerer som købsbevis for produktet.
Købsbeviset vil også være tilgængeligt på din konto på FCKFanshop.dk, hvis du var logget ind, da du handlede.
OBS: Kvitteringen fremsendes på dansk.
ANNULERING AF ORDRE
Du kan annullere en ikke-afsendt ordre ved at kontakte F.C. København på shop@fckfanshop.dk.
BETALING
FCKFanshop.dk modtager betaling med VISA, VISA Electron, Mastercard, American Express og MobilePay. Beløbet trækkes først på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms og afgifter. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte eller udgåede varer.
LEVERINGSTID
Leveringstiden afhænger af, hvilke varer du har bestilt. En almindelig ordre leverer vi som regel inden for 1-3 arbejdsdage. Bestiller du flere produkter, sender vi som udgangspunkt alle varer samlet. Du betaler kun fragt én gang, uanset hvor mange produkter du køber.
I enkelte tilfælde kan der forekomme længere leveringstid, typisk i forbindelse med restordrer. Hvis du har bestilt en vare, der er i restordre, vil du blive kontaktet via e-mail eller telefon.
Husk at tjekke leveringstiden, inden du gennemfører din ordre.
Ved afsendelser til udlandet kan der forventes længere ekspeditionstid, og levering kan derfor tage 7-14 dage.
FRAGT- OG LEVERINGSOMKOSTNINGER
F.C. København leverer til hele Danmark og udlandet. Leveringsomkostninger afholdes af dig som kunde. Du får altid en oversigt over de samlede leveringsomkostninger, når du bestiller varer på FCKFanshop.dk. Varerne leveres til den adresse, du angiver ved bestillingen.
OBS! Hvis der ikke er plads på det valgte udleveringssted, bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, og du får besked om ændringen. Opstår der problemer, bedes du kontakte kundeservice.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. De særlige leveringsvilkår vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.
FORTRYDELSESRET OG RETURNING
Du har 14 dages fuld fortrydelsesret ved køb af varer på FCKFanshop.dk. Vær dog opmærksom på, at enkelte varer er undtaget fortrydelsesretten – se nærmere herom nedenfor.
Du kan udøve din fortrydelsesret ved at bruge vores digitale fortrydelsesfunktion “Fortryd køb”, som du finder i footeren på FCKFanshop.dk: https://returns.reversio.io/fck-fanshop/withdraw.
Når du har udfyldt funktionen og klikket på “Bekræft fortrydelse”, modtager du straks en kvittering pr. e-mail. Kvitteringen indeholder oplysninger om indholdet af din fortrydelse samt dato og tidspunkt for modtagelsen.
Du kan også udøve fortrydelsesretten ved at sende os en utvetydig erklæring om, at du ønsker at fortryde dit køb, til shop@fckfanhop.dk.
Endelig kan du vælge at bruge standardfortrydelsesformularen, der er vedlagt som bilag 1, men det er ikke obligatorisk.
Fortrydelsesfristen regnes fra den dag, hvor du modtager din ordre.
Ønsker du at returnere en vare i vores fysiske butik, skal du fremvise en kvittering på købet. Varen skal returneres i samme stand som ved købet, og alle prismærker mv. skal fortsat sidde på varen.
Ønsker du at sende en vare retur, kan det nemt gøres via vores returportal. Vi gør opmærksom på, at returportalen kun kan benyttes ved danske ordre. Vi opkræver et gebyr på DKK 45 for brug af vores returportal, der automatisk fratrækkes det refunderede beløb. Varen skal returneres i samme stand som ved købet, og alle prismærker mv. skal fortsat sidde på varen.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give tydelig meddelelse herom. Det betyder, at F. C. København ikke er forpligtet til at tilbagebetale pengene til dig, før F. C. København har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Dette gælder, selvom en uafhentet vare automatisk er leveret tilbage. F. C. København modtager ikke forsendelser pr. efterkrav.
Forventet ekspeditionstid er 5-7 dage, herefter kan der gå op til 5 arbejdsdage, førend refunderingen kan ses på din konto.
UNORMAL KØBS- OG RETURNERINGSADFÆRD
Du er altid berettiget til at udøve dine lovbestemte rettigheder, herunder fortrydelsesretten. Denne bestemmelse begrænser ikke din ret til at returnere varer i overensstemmelse med gældende regler.
F.C. København forbeholder sig dog retten til efter en konkret vurdering at afvise fremtidige ordrer eller begrænse adgangen til at handle på FCKFanshop.dk i tilfælde af unormal eller misbrugslignende købs- og returneringsadfærd.
Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på:
• Et usædvanligt højt antal returneringer over en længere periode
• Køb og returneringer af varer i større mængder eller høj værdi
• Gentagne uafhentede forsendelser
• Anden adfærd, som efter en konkret vurdering indikerer misbrug af webshoppen eller køb uden reel hensigt om at beholde varerne.
Eventuelle begrænsninger påvirker ikke allerede gennemførte køb eller dine lovbestemte rettigheder.
Du er altid velkommen til at kontakte kundeservice, hvis du mener, at en vurdering er foretaget på et forkert grundlag.
VARER UNDTAGET FORTRYDELSESRETTEN
Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
- Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, herunder spillertrøjer med påtrykt navn og nummer eller autograf mv.
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
VARENS STAND VED RETURNERING
Du hæfter alene for eventuel forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer. Du vil derfor normalt hæfte for pletter, lugt af røg eller sved, ridser eller manglende emballage, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord håndtere varen på samme måde, som du ville i en fysisk butik.
Hvis varen er håndteret udover det, der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, betragtes den som brugt, og du hæfter for en eventuel værdiforringelse. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet alene får en del eller ingenting af købsbeløbet retur. Refusionen afhænger af varens handelsmæssige værdi på tidspunktet for modtagelse af den returnerede vare. Du har en generel forpligtelse til at håndtere og besigtige varen med behørig omhu. Du hæfter dermed for en værdiforringelse, som skyldes din uagtsomhed eller manglende omsorg.
TILBAGEBETALING
Ved tilbagebetaling refunderes beløbet til det betalingskort, der blev anvendt ved købet. Bemærk, at der kan gå op til 5 arbejdsdage fra, at F.C. København har modtaget og behandlet returneringen, før pengene er tilgængelige på din konto.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som F. C. København tilbyder. Du afholder selv udgifter til returnering af varen ved fuld fortrydelse, og disse omkostninger refunderes ikke.
Ved delvis fortrydelse af et køb, tilbagebetales leveringsomkostninger ikke.
REKLAMATIONSRET
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Du kan vælge mellem afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag i prisen eller ophævelse af købet afhængigt af den konkrete situation.
Reklamationsretten gælder ikke skader eller lignende, der er opstået som følge af forkert håndtering af produktet mv.
F.C. København dækker returneringsomkostninger i forbindelse med reklamation i rimeligt omfang.
Varer, der returneres som følge af reklamationsretten, skal returneres via F. C. Københavns returportal eller afleveres i F. C. Københavns fysiske butik. Du skal kunne fremvise en kvittering som dokumentation for dit køb.
FCKFANSHOP GAVEKORT
Gavekort købt på FCKFanshop.dk kan benyttes på FCKFanshop.dk eller i butikken på Øster Allé 56. Gavekortet kan ikke anvendes til billetter, sæsonkort og andre produkter, som udbydes på billet.fck.dk.
Gavekortet er gyldigt i 3 år fra købsdatoen. Udløbsdatoen fremgår af gavekortet.
Ønskes gavekortet refunderet, bedes du henvende dig på shop@fckfanshop.dk eller i butikken.
Returnering af gavekort: Hvis det elektroniske gavekort har sin fulde værdi, kan gavekortindehaver få pengene tilbage mod at betale et gebyr på DKK 40. Tilbagebetalingen kan ske i gavekortets gyldighedsperiode og op til et år efter, at gavekortet er udløbet.
SÆRLIGE VILKÅR FOR RUNDVISNINGER
For rundvisninger i Parken gælder i øvrigt følgende:
- Der tages forbehold for, at FCK må aflyse en rundvisning, herunder med kort varsel og frem til ankomst. Det kan f.eks. skyldes for få tilmeldte, sygdom, programændringer for kampe eller andre arrangementer i Parken mv. Såfremt en rundvisning aflyses, refunderes beløbet og bliver automatisk tilbageført på det betalingskort eller konto, der blev anvendt ved købet.
- Der tages forbehold for, at der i perioder kan være lukket for gæsters adgang til nogle områder i Parken, og at turen som følge heraf kan variere.
- Der gælder ingen fortrydelsesret, og billetter refunderes således ikke ved for sen ankomst.
- Parkens ordensreglement gælder under rundvisninger, og overtrædelser kan medføre straf. Se mere i Parkens ordensreglement.
FORCE MAJEURE
F.C. København er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til disse vilkår, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol.
HÅNDTERING AF PERSONOPLYSNINGER
Når du handler på FCKFanshop.dk, accepterer du samtidig vilkårene for F.C. Københavns opbevaring og behandling af dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
LÆS HELE VORES PRIVATLIVSPOLITIK HER
F.C. KØBENHAVNS NYHEDSBREV
Du har ved dit køb også mulighed for at give samtykke til F.C. Københavns nyhedsbrev. Ved at tilmelde dig F.C. Københavns nyhedsbrev, abonnerer du på informationer om kampe og andre arrangementer, gode tilbud, nyheder, konkurrencer o. lign. fra F.C. København. Du finder F.C. Københavns samtykkeerklæring her.
Du kan til enhver tid afmelde F.C. Københavns nyhedsbrev ved at afmelde i selve e-mailen. Du kan også afmelde ved at kontakte kundeservice på kundeservice@fck.dk.
ØVRIGE BETINGELSER
Ændringer i kunders personoplysninger på FCKFanshop.dk, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. skal opdateres med det samme via din konto på FCKFanshop.dk eller via en mail til shop@fckfanshop.dk.
Det er dit eget ansvar at sikre, at login til din personlige profil ikke videregives til tredjemand.
Enhver klage bedes rettet til shop@fckfanshop.dk.
En klage over et produkt eller tjenesteydelse købt hos F.C. København kan indgives til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: Online Dispute Resolution | European Commission.
Spørgsmål til produkter på FCKFanshop.dk i øvrigt bedes rettet via mail: shop@fckfanshop.dk via post til: F.C. København Fanshop att.: Øster Allé 56, 2100 København Ø.
OVERDRAGELSE
F.C. København er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen indgået med dig til tredjemand. Overdragelsen forudsætter, at serviceniveauet ikke forringes. F.C. København vil informere dig om en eventuel overdragelse. Ved at acceptere disse vilkår samtykker du til en eventuel fremtidig overdragelse. Samtidig accepterer du, at fra det tidspunkt, hvor F.C. København har informeret dig om overdragelsen, kan dine rettigheder alene gøres gældende overfor den pågældende tredjemand.
LOVVALG OG VÆRNETING
Alle køb omfattet af disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret, dog ikke CISG (Den Internationale Købelov).
Eventuelle uenigheder, som ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres af de danske domstole, medmindre klagemulighederne ovenfor finder anvendelse.
RABATKODER
Vi gør opmærksom på, at rabatkoder ikke kan kombineres eller benyttes på nedsatte varer.